| 3. års overbygning - Psykoterapeutisk Uddannelse | ||
| ||
Forudsætninger for at deltage på 3. år Som optaget på 3. år af den psykoterapeutisk uddannelse er den studerende forpligtet til at gennemføre mindst et klientforløb (som danner grundlag for 3. års eksamen), samt gå i individuel egenterapi:
Såfremt en studerende har gået i individuel egenterapi (ved medlem af Psykoterapeut Foreningen, autoriseret klinisk psykolog eller psykiater) under de to første år at den psykoterapeutisk uddannelse, tæller dette forløb med i beregningen af terapi- og supervisionstimer. Eventuel deltagelse i supervisionsgruppe på 4. semester tæller med, men kan ikke erstatte supervisionsforløb på 3. års aktuelle klientforløb. Attesterede kvitteringer fra supervisor og terapeut i minimumstimetallet skal indsendes til administrationen i god tid inden udfærdigelse af eksamensbevis. Ansvaret for dette er den studerendes.
Optagelse Primært optages studerende, som ønsker at uddanne sig til en erhvervsmæssig fremtid som psykoterapeut eller i tilgrænsende fagområder eller som i forvejen har et behandlingsarbejde og ønsker at viderekvalificere sig. For en uddybning af optagelseskriterierne, se evt. studieordnings kap. 2. på www.piaa.dk. Øvelsesarbejde Øvelsesarbejde med gæsteklienter på holdet foregår under lærerens direkte supervision. 3. års studerende forventes som psykoterapeut-i-oplæring at gennemføre mindst ét sammenhængende psykotrapeutisk klientforløb i privat regi. Den studerende skal samtidig selv gennemføre et supervisionsforløb ved en lærer på instituttet eller anden af Psykoterapeut Foreningen/Dansk Psykologforening godkendt supevisor. Forventninger til den studerende på en psykoterapeutisk uddannelse Det forventes, at den studerende på en psykoterapeutisk uddannelse indgår i personligt og engageret samspil med de øvrige studerende. Den studerende skal deltage med egne personlige temaer og stille sig til rådighed i øvelsessituationer som klient/terapeut for øvrige deltagere på holdet. På 3. års overbygning afholdes parweekend som internat på Fanø, med deltagelse af partner. Den studerende skal være parat til at medbringe egne tætte relationer til øvelsesarbejdet og bl.a. deltage i et tredages seminar, familiesyn 3, med egen ægtefælle, partner eller kæreste De studerende skal have egne klienter i privat regi og i denne forbindelse deltage i supervision. Den studerende skal sætte sig ind i litteraturlistens faglitteratur og skal i løbet af hvert semester fremlægge mindst ét teoretisk emne - enten individuelt eller i gruppe. Egenterapi Et egenterapeutisk forløb er en forudsætning for at kunne fortsætte på den psykoterapeutiske uddannelses 3. år. NB! Betaling for individuel egenterapi er ikke indeholdt i uddannelsesafgiften. Holdsammensætning Undervisningen foregår i hold på min. 12 og max. 18 studerende. Den aldersmæssige spredning er typisk 30-50 år. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen på den psykoterapeutisk uddannelse er tilrettelagt som eksternatundervisning fredage som forelæsninger og i weekender på instituttet i Århus og som internatundervisning på kursuscentret Beta, Fanø. 3. år indeholder i alt 28 lærebesatte undervisningsdage, herunder to til tre internater á 3 dage. Ydermere skal der påregnes tid til egne klienter i privat regi, deltagelse i supervisionsgruppe, egenterapi, samt arbejde med gruppeprocesser i træningsgrupperne. Evaluering På den psykoterapeutiske uddannelse finder der løbende evaluering sted i forbindelse med øvelsesarbejde på holdet. Ved afslutningen på 3. år evalueres alle studerende fagligt og personligt. 3. års skriftlige eksamen 3. års opgaven vurderes bestået/ikke bestået af eksamenslærer og intern censor. Eksamensafgift er indeholdt i uddannelsesgebyret. Uddannelsesbevis Instituttet udsteder et uddannelsesbevis ved afslutningen af 3. år. Ved et fravær på mere end 10 procent udstedes dette ikke. Supervision og egenterapi skal dokumenteres ved fremsendelse af kvitteringer herfor, og vil blive påført uddannelsesbeviset. 3. års eksamensresultat påføres ligeledes uddannelsesbeviset. Økonomi og priser _ 2012 Pris kr. 42.200,-, der betales som følger Kr. 8.750,- ved underskrivelse af kontrakt. Kr. 8.750,- senest 30 dage før studiestart. Kr. 2.470,- hver den første i de følgende 10 måneder. NB: Prisen er inklusiv eksamen. Udgiften til supervision dækkes helt eller delvist af indtægter fra egne klienter. Deltagerfravær Fremmøde registreres. Ved et fravær på 10% og derover udstedes uddannelsesbevis ikke. Der ydes ikke kompensation for fravær uanset årsagen hertil. Fravær på den psykoterapeutisk uddannelse kan evt. indhentes på efterfølgende hold mod betaling. Orlov Se studieordning for formalia vedr. orlov. Studieordning For yderligere og uddybende information om den psykoterapeutiske uddannelses formål, indhold, struktur, formalia, regler og bestemmelser henvises til studieordningen, der er tilgængelig via www.piaa.dk. Den studieordning der er gældende ved underskrivelse af den gensidigt bindende uddannelseskontrakt, vil til enhver tid være grundlaget for den enkelte kursist uddannelsesforløb. Psykoterapeutisk uddannelses 3. års overbygning som pdf Ved at klikke på ikonet, kan du hente 3. års overbygning som pdf. ![]() | ||


