4. års overbyning


Indledning
Nedenstående præsentation sker på grundlag af den til enhver tid gældende studieordning, der er det styrende grundlag for uddannelsen. For yderligere information om terapeut uddannelsen henvises der til studieordningen.


Forudsætninger for optagelse
Optagelse på 4. år kræver gennemførelse af 3 års uddannelse på Psykoterapeutisk Institut (PIÅ) eller anden ækvivalerende psykoterapeutisk uddannelse. Optagelse sker efter forudgående ansøgning. Såfremt ansøgeren kommer fra en anden godkendt psykoterapeutisk uddannelse, kræves deltagelse i ansøgermøde med to af instituttets hovedlærere.

Hver enkelt studerende på terapeut uddannelsen forventes at indgå i et personligt engageret samspil med de øvrige studerende, såvel socialt som fagligt. De studerende har mødepligt i træningsgruppens arbejde, herunder evalueringer og opponentvirksomhed i forhold til hovedopgaven.

Den studerende på terapeut uddannelsen skal være parat til at medbringe egne tætte relationer til øvelsesarbejdet og bl.a. deltage i et tredages seminar, familiesyn 4, med egen ægtefælle, partner eller kæreste.

Den studerende på terapeut uddannelsen skal aflevere en afgangsopgave. Som minimum skal den studerende sætte sig ind i litteraturlistens faglitteratur og skal fremlægge teoretiske emner, der er valgt og bearbejdet af træningsgruppen.

Det er en forudsætning, at den studerende har adgang til e-mail og internet. Ligeledes skal den studerende kunne læse og forstå engelsk, da der kan forekomme engelsksproget faglitteratur på terapeut uddannelsen.

Egetterapeutisk forløb (ved selvvalgt ekstern terapeut) er en forudsætning for at deltage i 4. års program. Betaling herfor er ikke inkluderet i kursusprisen.



Formål med 4. år på terapeut uddannelsen
Målet med 4. studieår på terapeut uddannelsen er, at kvalificere den kommende terapeut fagligt og personligt til professionelt at arbejde psykoterapeutisk med klienter, som kan være enlige, par og familier. Hovedfokust er:
  • At videreudvikle den enkeltes personlige forudsætninger for psykoterapeutisk arbejde
  • At indføre den studerende på et dybere plan i den relevante teoretiske baggrundsviden for en dynamisk forståelse af det terapeutisk arbejde med enkeltklienter, par og familier
  • At træne den studerende i konkret terapeutisk arbejde
  • At træne den studerende i vare-tagelse af procesarbejde i grupper som praktik, samt varetagelse af  undervisnings- og konsulentarbejde samt supervision


Personligt grundlag
Terapeutens personlighed, følelsesmæssige og intellektuelle fundament, evne til kontakt og nærvær, timing og stil spiller ind i psykoterapeutisk behandlingsarbejde. Ud over en teoretisk psykologisk viden og psykoterapeutisk faglighed, er det er psykoterapeutens personlighed og evne til følelsesmæssigt nærvær, varme oprigtighed, interesse og empatiske forståelse for klienten der har afgørende indflydelse på psykoterapiens forløb og dermed klientens mulighed for personlig vækst. Derfor arbejdes der videre med (kursistens/terapeutens) personlige processer, som henholdsvis kan hæmme eller fremme det terapeutiske forløb med fremtidige klienter.


Teorier og metoder
Teorien på terapeut uddannelsens 4. år omfatter og bygger videre på de indlærte områder i de foregående tre år på terapeut uddannelsen, sammen med en fordybelse i det psykoterapeutisk arbejde. Den studerende skal gennem det fjerde studieår på terapeut uddannelsen kunne opnå integrering af teori og metode i sin personlige psykoterapeutisk stil.

Oplevelsesorienteret psykoterapi fremstår som en dynamisk proces mellem terapeut og klient. Relationen er asymmetrisk fordi terapeuten er mervidende og modtager penge af klienten. Asymmetrien udelukker imidlertid ikke en ligeværdighed mellem terapeuten og klienten. Psykoterapeuten involverer sig med klienten/parterne som mennesker der er ligeværdige med hver deres erfaringsverden, personlighed, dilemmaer og problemløsningsfærdigheder. Evnen til at skabe et personligt og dybtgående møde af terapeutisk karakter er psykoterapeutens ansvar.

Derfor arbejdes på terapeut uddannelsens 4. år primært med den studerendes identitet som psykoterapeut i forhold til konkret psykoterapeutisk arbejde, som det fremstår med gæsteklienter på holdet og privatklienter under supervision. I løbet af 4. år vil det kun i begrænset omfang blive introduceret nye tematiseringer.


Klientarbejde på/uden for holdet
Uddannelsesholdet har ansvar for at invitere og modtage gæsteklienter til undervisningen. Det kan være klienter, der er studerende på det første studieår af den psykoterapeutisk uddannelse, eller man kan medbringe egne klienter fra privat (eller offentligt) regi. Det er holdets klientkoordinator, der visiterer klienter.

Studerende der ikke arbejder i behandlingsområder der grænser til psykoterapeutisk arbejde, skal indgå som frivillig medarbejder i anerkendte danske organisationer, f.eks. Psykiatrifondens Telefonlinie, Livslinien, kvindehuse, Børnefonden eller ved andre sociale projekter, der benytter frivillig ulønnet arbejdskraft.


Private psykoterapeutisk klientforløb
Den studerende på terapeutuddannelsen forpligter sig til at varetage minimum ét klientforløb. På baggrund af dette forløb udarbejdes 4. års hovedopgave.


Arbejdsform på terapeut uddannelsens 4. år
Arbejdsformen på den terapeut uddannelsens 4. år vil veksle mellem skriftlige øvelser, undervisningsøvelser, gruppeøvelser, personligt arbejde med udgangspunkt i konkret udført terapeutisk arbejde, supervision og direkte supervision på klientsamtaler.


4. års hovedopgave - eksamen
På 4. studieårs 8. semester afleveres hovedopgave, som  vil blive vurderet efter den gældende karakterskala af intern eksaminator og ekstern censor.


Eksamen formål
Formålet med fjerde års skriftlige og mundtlige eksamen på terapeut uddannelsen er, at teste den studerendes evne til at anvende sine faglige og personlige kompetencer i en faglig sammenhæng, teoretisk som praktisk. Følgende vil blive vægtet: terapeutiske praksis-færdigheder; integrationen af teoretisk viden; egne fag-personlig handlings-mønstre; evne at analysere og perspektivere egen terapeutisk praksis - med anvendelse af relevant teori som optik.

Formålet med 4. års eksamen på terapeut uddannelsen er baseret på formålsbeskrivelsen for 3. og 4. års overbygning (jf. kapitel 1., stk. 2.)


Opgavens forberedelse
Forberedelse af hovedopgaven på terapeut uddannelsen vil ligge i studiegruppe, undervisning og supervision på egne klienter. Har den studerende brug for yderligere vejledning  kan denne indhentes mod betaling. Hovedopgaven afleveres ultimo 8. semester.


Emne og problemformulering
Fjerde års hovedopgave skal fungere som en integration mellem teori og praksis.

  • Opgaven tager udgangspunkt i en analyse af et psykoterapeutisk terapiforløb med egen klient. Problemformulering skal godkendes af den underviser der har ansvar for afviklingen af fjerde års eksamen.
  • Dette forløb analyseres med udgangspunkt i relevant (selvvalgt) teori inden for rammen af den obligatoriske litteratur på de forgangne 8 semestre.
  • Der redegøres kort for teori, metode og menneskesyn der anvendes i opgaven, samt for valget heraf.
  • Såfremt der arbejdes med par, familie eller gruppe, da kan to studerende arbejde sammen, såvel som psykoterapeuter, som i udarbejdelsen af hovedopgaven.


Omfang
Hovedopgaven på den psykoterapeutisk uddannelses 4. år, må maksimalt andrage 48.000 tegn med mellemrum, svarende til 20 normalsider af 2400 tegn. Ved to hovedopgaveforfattere maksimalt 60.000 tegn (25 normalsider) Overskridelser på mere end 10 % accepteres ikke og opgaven kan afvises!

Afsnit der ikke tæller med i opgavens omfang:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Litteraturliste
  • Bilag
  • Bagside
  • Appendiks



Opbygning

  1. Forside
  2. Indholdsfortegnelse
  3. Indledning og problemformulering.
  4. Redegørelse
  5. Analyse
  6. Diskussion
  7. Konklusion
  8. Udtalelse  til offentlig myndighed
  9. Litteraturliste

Forberedelse af hovedopgaven vil ligge i studiegruppe, undervisning og supervision på egne klienter. Har den studerende brug for yderligere vejledning  kan denne indhentes mod betaling.


Bedømmelse

  • Opgaven bedømmes efter følgende parametre:

    • Opgavebesvarelsen sammenhæng med opgaveformuleringen
    • Teoriens relevans
    • Niveau for analyse, diskussion og konklusion
    • Korrekt og præcist sprogbrug, brug af fag-terminologi, formuleringsevne og opsætning af opgave
    • Opgaveskriverens evne til refleksion på et personligt niveau og på meta-plan
    • Litteraturhenvisninger

    Den skriftlige opgave bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala.



Mundtlig eksamen

Godkendelse af skriftlig hovedopgaven er en forudsætning for indstilling til og afvikling af den mundtlige eksamination.

Der er afsat 45-50 minutter til den mundtlige eksamen, som tager udgangspunkt i 4. års hovedopgave

1.    Der indledes med et oplæg af 10 minutters varighed

2.    Eksaminanden eksamineres i 20 minutters

3.    Der voteres – eksaminand får sin karakter


Ekstern censor
Ekstern må ikke have undervist, superviseret eller haft eksaminanden i psykoterapi.


Yderligere information om eksamen - se studieordningen
For yderligere og mere deltaljeret information om 4 års hovedopgave og mundtlige eksamen, se studieordningens kap. nr. 6 på www.piaa.dk


Holdstørrelse
Undervisningen på det fjerde år af uddannelsen til psykoterapeut foregår i hold på maksimum 18 personer. Den aldersmæssige spredning vil typisk være mellem 30 og 55 år. Der optages som udgangspunkt ikke studerende på 4. år, som ikke er fyldt 28 år.


Undervisningssteder
Der undervises primært som eksternat i Århus og som internat på Beta, Fanø. Holdet er ansvarlig for egen fortæring, samt det sociale liv på internaterne. Der er ikke enkeltværelser på Beta, men der kan stilles 2 familierum til rådighed, hvis den samlede familie (eller partneren) deltager med den studerende som klienter på holdet.


Undervisningsdage - 28
Det 4. uddannelsesår på den psykoterapeutisk uddannelse afvikles med 28 lærebesatte undervisningsdage fordelt på 7. og 8. semester. Herudover skal der påregnes individuel forberedelse af faglitteratur deltagelse i egenterapi og supervisionsgruppe. Holdets studerende vælger selv supervisor. Supervisionen kan foregå individuelt eller i grupper.


Deltagerfravær
Fremmøde registreres. Ved et fravær på 10% og derover udstedes uddannelsesbevis ikke. Der ydes ikke kompensation for fravær uanset årsagen hertil. Fravær kan evt. indhentes på efterfølgende hold mod betaling.


Orlov
Se studieordning for formalia vedr. orlov.


Holdstart
Holdstart i august måned med afslutning juni. De studerende som evt. afslutter 3. år i december, kan vælge at bruge det  halve års ventetid til egenterapi, følvirksomhed, deltagelse i frivillligt socialt arbejde, studier og supervision.


Økonomi og priser  -  2012
Pris 42.200,- der betales som følger:
Kr. 8.750,- ved underskrivelse af kontrakt.
Kr. 8.750,- senest 30 dage før studiestart.
Kr. 2.470,- hver den første i de følgende 10 måneder.

NB: Udgifter til skriftlig og mundtlig eksamen er indeholdt i uddannelsesprisen.


Studieordning
For yderligere og uddybende information om den samlede psykoterapeutiske uddannelses formål, indhold, struktur, formalia, regler og bestemmelser henvises til studieordningen, der er tilgængelig via www.piaa.dk. Den studieordning der er gældende ved underskrivelse af den gensidigt bindende uddannelseskontrakt, vil til enhver tid være grundlaget for den enkelte kursists psykoterapeutisk uddannelsesforløb.


4. års overbygning som pdf
Ved at klikke på ikonet, kan du hente en beskrivelse af 4. års overbygning som pdf.