3. års overbygning

Indledning

Studerende, der har gennemført den 2-årige psykoterapeutiske grunduddannelse, kan fortsætte på den 2-årige overbygning, bestående af uddannelsens 3. og 4. år, der er tilrettelagt i et sammenhængende forløb på 28 obligatoriske undervisningsdage pr. år.

På den 2-årige overbygning er det primære fokus praktisk anvendt psykoterapi med henblik på at kvalificere sig yderligere i det arbejdsområde, man allerede nu arbejder indenfor - eller selvstændigt at skabe sig et arbejdsområde indenfor det psykoterapeutisk felt. Det kan være som konsulent, rådgiver, supervisor, gruppeterapeut og/eller privatpraktiserende psykoterapeut m.m.

På 3. års overbygning påbegyndes en professionalisering af terapeutfunktionen, hvor det er obligatorisk at have egne klientforløb, samt supervision herpå.

Forudsætninger for at deltage på 3. år

Som optaget på 3. år af den psykoterapeutiske uddannelse er den studerende forpligtet til at gennemføre klientforløb (der danner grundlag for 3. års eksamen) samt gå i individuel egenterapi - hos en ekstern terapeut uden for huset, som den studerende selv vælger

Vis detaljeret beskrivelse

Formål med 3. års overbygning

  • at omsætte psykoterapeutisk teori og øvelse i konkret klientarbejde
  • at arbejde på at opnå professionel tilgang til psykoterapeutisk arbejde
  • at introducere arbejdet med gruppe-, par - og familieterapi
  • at støtte og fremme den studerendes personlige udvikling og stil

3. år rummer en uddybning af den teoretiske indføring og det praktiske øvelsesarbejde, som fandt sted på den 2-årige psykoterapeutiske grunduddannelse. Herunder arbejde med gæsteklienter og klienter i par og familiesammenhæng under direkte supervision.

Vis detaljeret beskrivelse

Temaer

Psykoterapeutisk arbejde med kriser, tab og traume II Psykoterapeutisk arbejde med krænkelser
Par- og familiearbejde på oplevelsesorienteret grundlag Relationsarbejde
Psykoterapeutisk arbejde i forbindelse med skilsmisse
 
Familiesyn III, der indeholder terapeutisk arbejde med eget parforhold og familie
Psykoterapeutisk arbejde med gruppeproces
 
Teorier om og konkret arbejde med overføring og modoverføring
Etik i psykoterapeutisk arbejde i forhold til klienter, pårørende og myndigheder Opgavevejledning i forhold til 3. års opgave
 

 

Forventninger til den studerende

Det forventes, at den studerende på en psykoterapeutisk uddannelse indgår i personligt og engageret samspil med de øvrige studerende. Den studerende skal deltage med egne personlige temaer og stille sig til rådighed i øvelsessituationer som klient/terapeut for øvrige deltagere på holdet.

Vis detaljeret beskrivelse

Holdstørrelse og sammensætning

Undervisningen foregår i hold på min. 12 og max 18 studerende. Den aldersmæssige spredning er typisk 30-50 år. Der optages som udgangspunkt ikke studerende på 3. år, som ikke er fyldt 27 år.

Undervisningsdage

Det 3. uddannelsesår afvikles med 28 lærebesatte undervisningsdage fordelt på 5. og 6. semester. Herudover skal der påregnes individuel forberedelse af faglitteratur, deltagelse i egenterapi og supervisionsgruppe. Holdets studerende vælger selv supervisor. Supervisionen kan foregå individuelt eller i grupper.

3. års skriftlige eksamen

3. års opgave vurderes bestået/ikke bestået af eksamenslærer og intern censor. Eksamen er indeholdt i uddannelsens pris.

Deltagerfravær

Fremmøde registreres. Ved et fravær på 10 % og derover udstedes uddannelsesbevis ikke.

Orlov

Se studieordningen for formalia vedr. orlov.

Økonomi og priser 2017

Pris: kr. 48.800,- pr. år.

  • Kr. 9.750,- ved underskrivelse af kontrakt
  • Kr. 9.750,- senest 2 mdr. dage før studiestart
  • Kr. 3.550,- hver den første i de følgende 22 måneder

Prisen er inklusiv eksaminering og internatophold. Forplejning er de studerende selv ansvarlige for. Hertil kommer udgiften til bøger på litteraturlisten.

For studerende i et fortløbende sammenhængende 4-årigt forløb, udarbejdes der en uddannelseskontrakt, hvor 3. & 4. år udgør en sammenhængende 2-årig overbygning, på samme måde som første og andet år på den 2-årige grunduddannelse gør.

Studieordning

For yderligere og uddybende information om den samlede psykoterapeutiske uddannelses formål, indhold, struktur, formalia, regler og bestemmelser henvises til studieordningen.