Psykolog, Ph.d. Susan Hart
Mandag d. 16. september 2018
Klokken 10:00 til 17:00
Stakladen - Studenternes hus
950,- pr. billet
Neuroaffektiv psykoterapi tager sit udgangspunkt i den kendsgerning, at det er denne interaktion, der modner de personlighedsmæssige strukturer. Personlighedsudvikling foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer i nervesystemet, nemlig gennem kapaciteten til arousal-regulering, affektafstemning og mentalisering. Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem tilknytningsteori og nyere hjerneforskning og forklarer, hvordan synkroniseringsprocesser på dybereliggende personlighedsniveauer i den psykoterapeutiske kan modnes.
Hjernen interagerer med omgivelserne gennem samhørighedsoplevelser og ressourcer og vanskeligheder udvikles i et tæt samspil mellem miljø og medfødte forudsætninger. Formålet med denne temadag er at give deltagerne en grundlæggende forståelse af neuroaffektiv udviklingspsykologi i den terapeutiske proces, og kunne integrere neuraffektiv evaluering og metode i sit arbejde.
På temadagen vil Susan Hart bl.a gennemgå de neuroaffektive kompasser, for at få et ”navigationsredskab” til at tilrettelægge et behandlingsforløb i forhold til børn, unge, familier og voksne indenfor den nærmeste udviklingszone. Temadagen er en fortsættelse af Neuroaffektiv Psykoterapi I, som vi afholdte mandag den 5. november 2018.
Psykoterapeutisk Institut Aarhus udbyder kurser, temadage og seminarer, der tilpasses den enkelte virksomhedsbehov, rettet mod arbejdspladser, der varetager omsorgsfunktioner, herunder skoler, institutioner, sygehuse m.m. Denne temadag er en undervisningsdag for vores studerende på den 4-årige psykoterapeutiske uddannelse. Andre interesserede fagpersoner kan købe en plads.
Målgruppen er fagpersoner fra både pædagogiske og sundhedsfaglige områder f. eks: lærere, pædagoger, socialrådgiver, læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker, der arbejder professionelt med omsorg.
Temadagen afholdes i Stakladen Studenternes Hus, Fredrik Nielsens vej 4, 8000 Aarhus. Kaffe, the og vand er inkluderet i temadagens pris. Frokost og øvrig forplejing kan købes i kantinen.
Deltagelse koster:
Kr. 950,- for gæster
Kr. 450,- for tidligere PIAA studerende
Kr. 0,- for igangværende PIAA studerende