Psykolog Henrik Dybvad Larsen
Fredag d. 9. maj 2025
Klokken 10:00 til 16:30
Auditorie C4.41 - VIA University College
1.050,- pr. billet
For få år siden var fosterperioden en overset periode af barnets liv – psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv.
Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv.
Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, personlighed og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen.
Der er behov for at udfordre forestillingen om, at vi kommer til verden som et ubeskrevet blad.
Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden og under fødslen.
Nogle forskere inden for området taler om livmoderen som vores første ”klasseværelse” og fødslen vores første store ”eksamen”!
Viden om fostrets og fødslens psykologi kan dels medvirke til at give fostre og spædbørn en bedre start på livet og dels kan denne viden give os en dybere og mere nuanceret forståelse af nogle af de problemstillinger, vi møder hos ældre børn, unge og voksne – og hos os selv!
Henrik Dybvad Larsen er uddannet cand.psych. Autoriseret psykolog og specialist i Psykoterapi og supervision af psykoterapi.
Han er forfatter til bogen Fostret og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen samt en række artikler om samme emne.
Psykoterapeutisk Institut Aarhus udbyder kurser, temadage og seminarer, der tilpasses den enkelte virksomhedsbehov, rettet mod arbejdspladser, der varetager omsorgsfunktioner, herunder skoler, institutioner, sygehuse m.m. Denne temadag er en undervisningsdag for vores studerende på den 4-årige psykoterapeutiske uddannelse. Andre interesserede fagpersoner kan købe en plads.
Målgruppen er fagpersoner fra både pædagogiske og sundhedsfaglige områder f. eks: lærere, pædagoger, socialrådgiver, læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker, der arbejder professionelt med omsorg.
Temadagen afholdes ViA University College, I Ceresbyen, 8000 Århus C., lokale nr. C4.41.
Forplejning er ikke inkluderet, men kan købes i kantinen.
Deltagelse koster:
Kr. 1.050,- for gæster
Kr. 550,- for tidligere PIAA studerende
Kr. 0,- for igangværende PIAA studerende - der automatisk er tilmeldt, da dagen fremgår af semesterplanen.