Lars J. Sørensen
Mandag d. 25. april 2022
Klokken 10:00 til 17:00
Konferencesalen - Storcenter Nord
950,- pr. billet
Lars J. Sørensen vil på denne temadag tale om SKAM og den centrale betydning og vigtighed af at blive set, mødt og forstået, for at kunne opbygge en sund tilliden, tilknytningen og selvfølelse.
Vi har en medfødt skam, der er sund og hensigtsmæssig, fordi den basalt er følsomme sansninger af verden og dens urimeligheder. Skam handler ikke om det, man har gjort, men om den, man er, og herved at være god nok. Skam opstår, når man ikke bliver set, som den man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse.
Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.
Vi har en medfødt skam, der er sund og hensigtsmæssig, fordi den basalt er følsomme sansninger af verden og dens urimeligheder. Hvis der bliver der taget vare på denne medfødte skam, bliver den vores menneskelighed. Hvis den medfødte skam ikke bliver påagtet, udsættes man for umenneskelige opvækstbetingelser, og risikerer selv at blive umenneskelig. Skam er nemlig knyttet til selvet, så samtidig med at vi lærer verden at kende, dannes også vores selvforståelse. Generelt er både skam og skyld nødvendige socialiseringsfølelser, og de nævnes ofte sammen, men forskellene er større end lighederne.
Den psykiske smerte ved skam er langt den største og mest invaliderende, men overses alligevel ofte. Skadevirkningerne af ikke-erkendt skam kan være den største enkeltfaktor bag psykisk sygdom og være afgørende for utilstrækkelig psykoterapi.
Skam er imidlertid en skjult følelse, der typisk forværres ved omtale og bevidstgørelse. Det påhviler således behandleren at have kendskabet og fingerspids- fornemmelsen til at arbejde med skamfølelserne. En neuroaffektiv psykoterapeutisk tilgang vil være hjælpsom, fordi den arbejder med nærvær, tilknytning og kroppens sprog.
Psykoterapeutisk Institut Aarhus udbyder kurser, temadage og seminarer, der tilpasses den enkelte virksomhedsbehov, rettet mod arbejdspladser, der varetager omsorgsfunktioner, herunder skoler, institutioner, sygehuse m.m. Denne temadag er en undervisningsdag for vores studerende på den 4-årige psykoterapeutiske uddannelse. Andre interesserede fagpersoner kan købe en plads.
Målgruppen er fagpersoner fra både pædagogiske og sundhedsfaglige områder f. eks: lærere, pædagoger, socialrådgiver, læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker, der arbejder professionelt med omsorg.
Temadagen afholdes i Konferencesalen, Storcenter Nord, 8200 Århus. Kaffe, the og vand er inkluderet i temadagens pris. Frokost og øvrig forplejing kan købes i Storcenter Nord.
Deltagelse koster:
Kr. 950,- for gæster
Kr. 450,- for tidligere PIAA studerende
Kr. 0,- for igangværende PIAA studerende