På den psykoterapeutiske uddannelse igangsættes et processuelt forløb i personlig udvikling, evne til refleksion over og kendskab til egen person i interpersonelle sammenhænge og personlig kvalificering af evner til at kunne indgå i professionelle relationer i klientarbejdet.

Hovedvægten på den 2-årige grunduddannelse lægges på den studerendes personlige arbejde i forhold til de teoriområder der inddrages. Udviklings- & personlighedspsykologi, sproget og samtalen er centrale omdrejningspunkter.

Målet er at bibringe de studerende teoretisk viden om grundforhold i psykoterapeutisk arbejde samt indsigt i egne psykologiske mønstre, herunder at kvalificere behandlingsarbejdet med klienter, patienter og disses pårørende. Samt at benytte den psykoterapeutiske uddannelse som led i en nødvendig personlig udvikling, for at kunne fungere terapeutisk på en professionel og omsorgsduelig måde.

Instituttet afholder løbende uforpligtende orienterings- og ansøgermøder, hvor grupper af interesserede og ansøgere møder en af instituttets repræsentanter samt eventuelt en af de studerende. Mødet foregår som en gensidig præsentation.

Ansøgerne præsenterer sig selv og fortæller om deres motivation til at søge ind på en psykoterapeutisk uddannelse. Efterfølgende præsenteres uddannelsens gennemgående undervisningstemaer, struktur og indhold, og der gives lejlighed til at stille spørgsmål om teorigrundlag, undervisningsformer, semesterplaner og studieordning m.m.

Ved optagelse på den 2-årige psykoterapeutiske grunduddannelse vurderes ansøgerne individuelt. Der lægges vægt på ansøgerens personlige parathed til at gennemføre en psykoterapeutisk uddannelse, faglige baggrund og livserfaring.

Det forventes, at den studerende er i stand til at deltage i et program, hvor der arbejdes procesorienteret med egne personlige temaer og dilemmaer. Den studerende skal deltage aktivt i holdets interaktion og stille sig selv til rådighed for gensidigt personligt arbejde.

For en uddybning af gældende optagelseskriterier, se studieordningens kap. 2.

• Udviklings- og personlighedspsykologi, samt klinisk psykologi
• Familiesyn og eget primære familiesystems påvirkning i personlighedsudviklingen samt den afsmitning, der åbent eller skjult giver sig til kende i egen par- og familieetablering. Herunder stedfamilien og dens familiesystem
• Egne livskriser og opnåelse af et sundt bearbejdelsesplan af disse
• Brug af egen person i det psykoterapeutiske arbejde. Herunder deltagernes evne til at turde være sig selv i nære relationer, videreudvikling af evnen til empatisk forståelse og brug af intuition på en sund måde
• Selvopmærksomhed i den terapeutiske samtale, herunder arbejdet med overføring og modoverføring
• Generelle kommunikationsteorier og praktisk anvendelse af disse
• Tidlig følelsesmæssig forladthed
• Krop og stemme, seksualitet, drømme
• Sorg, tab og traumer
• Eksistentielle forhold
   

Se evt. semesterplaner for en uddybning af temaer og fagligt indhold og læs mere om det videnskabelige grundlag under Menneskesyn og Hvad virker - og hvordan?

De personlige egenskaber fungerer som grundlaget for terapeutens empatiske beredskab, omsorgsduelighed og relationsevne (Tansey & Burk, 1989). Og er dermed grundlaget for væsentlige dele af terapeutens fagpersonlige forudsætninger for at hjælpe klienten hen imod en mere integreret og autonom måde at fungere på, med fokus på objektrelationstilstande og tilknytningsmønstre, refleksiv funktion og overføringer (Bowlby, 1988; Slade 2008; Wallin, 2007).

Personlighedsmæssige forudsætninger, som terapeuten ikke kan vælge til eller fralægge sig i et forsøg på at indtage en neutral position i forhold til klienten i det terapeutiske arbejde (Holmes, 2003; Hougaard, 2004; Langridge, 2007; Pervin, 1996). Et terapeutisk arbejde der har fællestræk med personlighedsmodningen i ontogenesen (Holmes, 2003; Mikulincer & Shaver, 2007). Fællestræk hvis indre logik understøtter påstanden om, at terapeuten som omsorgsperson og følelsesmæssig sikker base ikke kan være neutral i arbejdet med klientens tilknytning (Levy et. al, 2011).

Der tegner sig konturer af at centrale og afgørende virksomme elementer i psykoterapeutisk virksomhed, er graden af modenhed af terapeutens egen psykiske struktur, grænser og bevidste som ubevidste psykiske funktionsniveau, herunder brug af forsvarsmekanismer. At terapeuten er i stand til at kunne etablere en bæredygtig relation/terapeutisk alliance, kommunikation og affektiv regulering af sig selv og klienten, som funktion af egne objektrelationer, tilknytningsstil, empatiske beredskab, samt implicit som eksplicit mentaliseringsevne (Bateman og Fonagy, 2007; Gabbard og Wilkinson, 1996; Gullestad og Killingmo, 2002). Herunder at terapeuten selv fungerer integreret og i passende omfang tør anvende eks. selvafsløring, samt at se kritisk på egne forcer og begrænsninger forbundet til sin egen opvæksthistorie og sårbarheder (Eagle, 2011a; Wallin, 2007).

Vi ser et sammenfald mellem omsorgens betydning i børns tidlige udvikling og psykodynamisk terapi. At udviklingen hos barnet/klienten er afhængig af omsorgsgivers relations- og kommunikationsevne. Og at sikkerhed i relationen, affektiv regulering og afstemthed er afsættet for relationsarbejdet og bibringelse af indsigt (Bordin, 1979; Holmes, 2003; Mikulincer & Shaver, 2007; Orlensky og Haward, 1986; Sørensen, 2006). Terapeutens objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne bliver altså afsættet for at arbejde terapeutisk med klientens objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne.

Den psykoterapeutiske grunduddannelse er tilrettelagt således, at den studerende kan passe et fuldtidsarbejde sideløbende med den psykoterapeutiske uddannelse følges, hvilket de fleste studerende typisk gør

En tilfredsstillende gennemført psykoterapeutisk grunduddannelse er en forudsætning for optagelse på den 2-årige overbygning bestående af uddannelsens 3. og 4. år.

Hvert af de i alt 4 semestre på den 2-årige psykoterapeutiske grunduddannelse indeholder i alt 14 lærebesatte undervisningsdage. Den samlede uddannelse indeholder i alt 56 undervisningsdage. Undervisningen foregår typisk fredag til søndag fra kl. 10.00 - 17.00.

Herudover er der et internat á tre dage (fre/lør/søn) i forbindelse med temaet parweekend. Logi ved internatophold er inkluderet i uddannelsens pris. Forplejning er de studerende selv ansvarlige for.

Udover den skemalagte undervisning på den psykoterapeutiske uddannelse mødes træningsgrupperne for at træne psykoterapi, arbejde med teori, forberede fremlæggelser, samt socialt samvær. Træningsgrupperne på den psykoterapeutiske uddannelse har mødepligt og skal mødes minimum 4 dage á 6 timer i hvert semester. Efter hvert af de tre møder udarbejdes et referat, samt en evaluering af gruppens arbejde og proces.

Undervisningen afholdes primo august til og med december måned, samt primo januar til og med juni måned. I juli måned afholdes der ingen skemalagt undervisning.

Situationsbestemt læring (Lave & Wenger) & Erfaringsbaseret læring (Kolb)

På den psykoterapeutiske uddannelse igangsættes et processuelt forløb i personlig udvikling, evne til refleksion over og kendskab til egen person i interpersonelle sammenhænge og personlig kvalificering af evner til at kunne indgå i professionelle relationer i klientarbejdet. Hovedvægten lægges på den studerendes personlige arbejde i forhold til de teoriområder der inddrages

For yderligere information, læs undervisernes cv’er under Undervisere. Der lægges vægt på, at underviserne opnår et personligt kendskab til hver af de studerende, således at støtte og vejledning omkring den studerendes situation kan finde sted.

Det er ofte sådan, at deltagere i faste grupper (teams) gentager tidligere mønstre, fra den oprindelige familie (opvækstfamilien), og måder at opleve sig selv og verden på, i nye gruppesammenhænge.

Det er almindeligt, at der opstår uenighed eller konflikter i træningsgruppen på en psykoterapeutisk uddannelse. Konflikter og konfliktløsning er et gennemgående tema på grunduddannelsen, og gruppen skal arbejde med gruppekonflikter på holdets mødedage. De øvrige tilstedeværende får derved mulighed for at følge arbejdet med konfliktfyldte processer.

Den psykoterapeutiske uddannelses træningsgrupper skal også fungere som støttegruppe og kunne give gensidig omsorg til medlemmerne i forbindelse med de teoretiske og personlige udfordringer, der sættes i gang i forbindelse med studiet. Hver gruppe fremlægger teoretisk stof mindst én gang i hvert semester. Herudover fungerer træningsgruppen som læsegruppe og samarbejdsforum i forbindelse med de faglige og personlige fremlæggelser, gruppen skal påtage sig igennem studieforløbet.

Træningsgrupperne på den psykoterapeutiske uddannelse sammensættes den første undervisningsweekend, hvor holdet mødes og forbliver sammen i de næstfølgende to år. Da instituttets studerende kommer fra hele Jylland, Fyn og Sjælland, tages der geografiske hensyn ved etableringen af grupperne. Træningsgrupperne mødes minimum 4 x 6 timer hvert semester, som tilrettelægges ved fire 6-timers forløb mellem deltagerne. Gruppen skal skrive referat for hvert møde.

En forudsætning for at opnå titlen Psykoterapeut MPF er, at ansøger er professionsbachelor eller kandidat og har gennemført en 4-årig evalueret psykoterapeutisk efteruddannelse.

Den 4-årige psykoterapeuisk efteruddannelse ved Psykoterapeutisk Institut Århus & Kbh er uden forbehold evalueret af Reflektor i forhold til Socialministeriets kvalitetskriterier og anbefalet af Psykoterapeutforeningen - der i fællesskab med Socialministeriet tog initiativ til udvikling af de tværministerielle kvalitetskriterier og deres fortolkningsramme tilbage i 2004.

Læs mere om kvalitetskriterier og selve evalueringen.